Wauw, hvordan starter jeg med at forklare dagen igår.
Det gør jeg faktisk ved at skrue tiden tilbage til i mandags, hvor jeg tog til Kbh for at besøge min veninde Charlotte. Det var et super hyggeligt besøg, dog alt for kort. Hvorfor var det mon for kort tænker du nok nu?
Jo det var såmænd fordi jeg allerede stod op kl 6 tirsdag morgen, gjorde mig klar til det der nok skulle blive den længste dag i mit liv.
Jeg gjorde hvad jeg nu kunne for at gøre mig klar og pakke det mest nødvendige. Jeg ankom til Parken ca 7:30 om morgenen og stillede mig derefter i kø til koncerten.
Jeg tror de fleste der kender mig, ved hvad for en koncert jeg snakker om - Madonna!
Jeg var kun nr. 16 i køen! Der var kommet en flok (dominerende) italienere noget tid forinden og de kunne godt lide at sætte dagsordnen.
Den lange dag gik med snak med andre fans, synge med på de udødelige klassikere, undgå den massive mediedækning der var på vores kø (tro det eller ej, men ville faktisk ikke i tv'et!)
Kl 18 bliver vi lukket ind i Parken og jeg havde ét mål - at sto forest!
AND I DID!!! OH YES I DID!
Præcis som jeg står der med min fantastiske plads, så skal jeg naturligvis på toilettet og er samtidig sindssygt tørstig - ignoerer dog begge behov, da jeg nægter at opgive min plads.
Men jeg var sgu træt. Nok mest fordi Paul Oakenfold (opvarmeren) gik på kl 20ca. og der var man i forvejen udmattet efter en lang dag, men kunne jo ikke lade være med at hoppe med og være i stemning!
Pludselig kan jeg mærke at folk bliver lidt begejstrede, eller kun dem der står lige oppe ved scenen.
Det skyldes at Madonna's manager Guy Oseary går rundt og hilser på fans og tager billeder af dem/os (skal da lige sige at han også tog et par billeder af mig ;P)
Guy Oseary er naturligvis en berømt mand i Madonna verdenen, så vi er alle begejstrede for at hilse på ham.
Paul Oakenfold spiller stadig og så kommer der der et stort bifald; 2 af Madonna's dansere dukker op på scenen, sprængfuld af energi og synes de har lyst til at tage del i festen. De danser for publikum og tager sig god tid til at få alle med. Man kan mærke at det er nogle dansere der virkelig elsker deres job og på ingen måde er blevet træt af tournélivet - tværtimod. De er stjerner i Madonna verdenen. De forlader scenen i følgeskab med Paul Oakenfold. Det var den opvarmning. Det viser sig at der skal gå ca en halv time (hvis jeg husker korrekt) før Madonna dukker op.
Lyset slukkes i Parken, mens lyset på scenen pludselig bliver tændt. En masse storskærme begynder at vise intro'en til Madonna's show!
Dér sidder hun! Folk går amok! Råber og skriger fordi vi alle endelig får et glimt af vores allesammens store idol (og dronning).
Hun sidder på en velfortjent trone formet som et 'M'. Sangen hun spiller er Candy Shop fra hendes seneste cd Hard Candy.
Det jeg hører rundt omkring er at folk er helt imponerede over hvor smuk hun i virkeligheden er!
Jeg giver dem ret!
Hun spiller en masse af hendes nye sange og der er dog også plads til de gode gamle som La Isla Bonita, Into The Groove, Frozen og jeg kan blive ved.
Madonna er ankommet til Danmark med stor stil!
Hun har fat i publikum og hun virker til at være i et virkelig godt humør, lidt drillende faktisk, da hun bla. rækker tunge ned til os og griner af det bagefter.
(Må hermed stille spørgsmålstegn ved de medier der har anmeldt koncerten og sagt hun var fraværende og for indøvet. Jeg undrer mig lidt over om vi overhovedet har været til den samme koncert, for ingen af os kan genkende det de skriver).
Jeg bliver dog mere end lykkelig da hun faktisk flere gange kigger ned på mig og jeg har ganske kort øjenkontakt med hende. Jeg er naturligvis gået fra at være den Michael jeg plejer at være, til ligepludselig at være "I-LOOOOOOVE-YOOOOUUUU-MADONNA" råbende Michael.
Det lader til hun hører, for hun smiler ihvertfald da jeg råber det.
Inden hun synger den Oscarvindende sang fra Evita "You Must Love Me" beder hun publikum gøre hende en lille tjeneste. Hendes søn Rocco (som hun har med eksmanden Guy Richie) fylder 9 år. Hele Parken synger simpelthen Happy Birthday til Rocco. Det var lidt specielt at overvære. Jeg tror naturligvis at jeg optager det på film, men finder derefter ud af at jeg har glemt at trykke "play". Lidt irriteret over det er jeg naturligvis, men har slet ikke tid til at være irriteret.
Jeg er til Madonna koncert, for f*****.
De 2 timer gåt alt for hurtigt og før jeg får set mig om er jeg på vej ud af Parken - som et meget lykkeligere menneske.
Jeg mødes med nogle (ligeså begejstrede) venner udenfor og tager i byen på Proud til afterparty for Madonna koncerten.
Efter et langt døgn sidder vi i toget på vej hjem kl ca 7 og er hjemme igen ved 10tiden.
Jeg kan først falde i søvn efter at have været oppe i 36 timer og kan mærke at energien hos mig ikke er helt oppe. Men her sidder jeg og smiler lykkeligt; jeg har jo set Madonna!
